HERFRA HVOR JEG SIDDER

kan jeg se en seng, hvor der ligger bøger og papirer. Foran mig har jeg datterens maleri af en tiger, Hannes skønne ugle, den gamle dukkeseng hjemme fra min mormor, et gammelt toiletbord fundet på loppemarked og på gulvet ligger mapper og flere løse papirstakke. Jeg sidder ved mit skrivebord, det jeg fik, da jeg blev konfirmeret. Dengang var det ikke malet, pånær skufferne, som var brune. Siden overtog datteren det og gav det en omgang hvid maling af den slags, som skal se lidt gammel og slidt ud. På et tidspukt blev skufferne pillet af, og bordet fik lov at være spisebord i datterens køkken. Nu er det tilbage igen, den unge dame fik sit eget spisebord, designet af hende og faderen i fællesskab.

Herfra hvor jeg sidder, kan jeg høre støvsugeren og lyden af klude, der bliver brugt. Mit rengøringsteam kom en halv time før tid, så jeg rykkede fluks ind på mit studerekammer med morgenmad, te og det tøj, jeg skal have på, når jeg lige om lidt skal se nogenlunde ud. Jeg skal ud i verdenen, jeg føler mig efterhånden lidt isoleret, men i dag får jeg set andre mennesker, deriblandt min vejleder.

Hvordan ser det ud fra din synsvinkel? God torsdag til dig.

BILMINDER

Bilen skulle på værksted til morgen, og for folk på landet er bilen en nøgle til frihed, så jeg havde sikret mig, at jeg kunne låne en reservebil imens. Normalt finder ejeren af værksted og bilhus en lækker bil, jeg skal køre hjem i. Vi har ham mistænkt for, at landmanden skal fristes, når fruen kommer hjem i den nyeste model. I dag var det en af mekanikerne, der fandt en bil, og lad mig sige det sådan, det er nok den billigste bil, jeg har kørt i længe.

Salgsskiltet pillede jeg ned for at sikre mig et udsyn, og så fik prisen mig til at ryge tilbage i tiden. Jeg var god til at spare op, da jeg var elev og det førte jeg med mig, da jeg blev uddannet. Dengang med checkhæfter var det nemt at trække 500 kroner fra kontoen, før jeg førte beløbet ind i mit checkhæfte, og da jeg var sådan en, der omhyggeligt noterede, hver gang jeg skrev en check, ja så havde jeg styr på finanserne. Landmanden var tømrer dengang først i 80erne, der var større krise end nu, renten var på 20 %, og da det firma, han arbejdede for i udlandet, gik nedenom og hjem, så stod landmanden uden arbejde og der var INTET at få i Danmark. Derfor tog han landmandsuddannelsen for at kunne låne billigt til et fritidslandbrug. Nå den videre del blev jo som bekendt, at tømreren blev fuldtidslandmand, og jeg skulle nu flytte på landet og være landmandskone og sygeplejerske. For at fruen kune komme på arbejde, måtte der en bil til. Heldigvis stod der 19.000 kroner på min konto, og da vi begge havde/har den værdi, at man ikke køber, før man har pengene, med mindre det er jord eller ejendomme, ja så var det jo ganske enkelt. Vi skulle finde en bil, der kostede 19.000 kroner og ikke en krone mere. Vi fandt den, en lille bitte bil, en autobianchi. Jeg var så glad for min bil, den havde sine særheder, men har vi ikke alle det? Og det var helt vemodigt, da vi solgte den, fordi to skulle blive til tre, og autobianchien ville ligne en sammenkrøllet serviet, hvis jeg kørte galt i den. 30 år senere i en Mazda til 24.000 kroner får min dejlige lille bil en kærlig tanke, og jeg har ikke en gang et billede af den!

God tirsdag onsdag til dig - det første var vist ønsketænkning, gid jeg kunne sætte tiden i stå lige nu, min afdelingssygeplejerske har skrevet, at det lyder, som om jeg er faldet i specialefælden. Onsdagens mål må være at få mig hevet op af den fælde, så jeg kan nyde udsynet. Må din dag give dig udsyn og glæde.

NATURENS KRUKKE

Har jeg ikke andet langs huset, har jeg da dem her, som jeg ikke kan huske, at jeg har plantet. Ja faktisk mener jeg, at de må være kommet fra en krukke, hvor jeg havde sådan nogle i. Men deres navn passer da godt til beliggenheden.

Normalt er de ikke særlig høje, men lige netop nu skyder de op og gør sig til. Og de bliver flere og flere, og jeg gør ikke noget, jeg lader dem bare passe sig selv.

Husløg ved siden af husløg ved siden af husløg … Sempervivum : altid levende

Og det var så dagens overspringshandling nummer 500 eller sådan noget i den retning! De første 499 bestod i at tømme køleskab og skabe for lækkerier (overdrivelse fremmer forståelsen).

SOMMER OG SOL

Sommeren er tilbage med masser af sol i det nordjyske. Formiddagen er gået sammen med mine medstuderende, jeg er så taknemlig for at jeg har haft en sparringspartner i min studiekammerat gennem det her, for nogle af de andre har indimellem grædt sig gennem en dag, der har jeg trods alt ikke været. Vi er alle vant til at at arbejde sammen med andre, og jeg tror alle som en glæder sig til at komme tilbage til deres afdeling. Samtidig snakkede vi også om, at det er et stort privilegium at få lov til at holde orlov fra arbejde i 10½ uge og kunne koncentrere sig om at undersøge et emne til bunds. Da jeg startede, havde jeg store tanker om mit emne, i dag tænker jeg, at jeg har undersøgt en lille bid af emnet, og måske vil andre gå endnu mere i dybden med større projekter. Vi får se, men jeg er glad for, at jeg har gjort det, og nu skal slutspurten sættes ind samtidig med at der er fødselarer og studenter, der skal fejres. Min målsætning fra start af var, jeg vil ikke gå glip af sammenkomster med familie og venner, jeg vil ikke bage eller sylte, jeg vil acceptere en terrasse uden blomsterkrukker og jeg vil huske at skønne på, at jeg har fået lov til at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Målsætningen holder stadig.

Og så skal landmanden have købt en parasol, vi fik besøg af entreprenøren for vores nybyggeri og satte os på terrassen med en kop kaffe/te. Hold da op som jeg svedte, jeg skulle vist have taget min paraply med derud. Nu er jeg krøbet i skyggen, der skal tænkes kritisk tilgang til patienternes udsagn og kobles teori på. Det skal være skrevet inden sengetid, så det kan sendes til vejlederen i morgen. Må du få tid til at nyde solen.

OG GAMMELMOR MED LOKKERNE

Før vi fik … computer, måtte man klare sig med telefonen. Nu kunne man pludselig skrive til hinanden via computeren, senere kom mobilen og så kunne man pludselig skrive til hinanden på farten. Gennem mine uger med opgaven har jeg været dybt taknemlig for min medstuderende, som jeg kender fra tre tidligere moduler, heraf to i samme gruppe. Vi har sms’et og ringet til hinanden, når vi syntes, at det hele var ved at falde fra hinanden.

Min vejleder foretrækker helt klart at mødes med mig, hendes mails er OK, men jeg får mere ud af samtalen med hende. Min studiekollegas vejleder skriver lange forklarende mails, og sidst foreslog hun, at de kunne skype sammen, så var min kollega fri for at køre til Aalborg. Det var gået rigtig godt, og så var det, at min studiekollega sagde til mig, da vi efterfølgende snakkede sammen i telefonen; hvorfor er det lige, at vi ikke skyper sammen? Ja hvorfor i alverden har vi ikke tænkt på det i stedet for at sidde med mobilen fastklemt mellem ører og skulder, mens vi prøver at finde passager frem af det skrevne på computeren? Hendes mands kommentar lød prompte; det er I da alt for gamle til! Og heraf fremkom overskriften så.

Men i dag har vi snakket i over en time sammen, mens jeg både skrev noter på små lapper og  fandt teksten frem på computeren. Nemt og bekvemt.

Og pauseprikkerne efter computer skyldtes, at jeg har en tendens til at tænke i sangtitler, når jeg skal skrive indlæg. Overskriften kom først, og da indledningen skulle skrives, røg Marguerite Viby lige ind fra højre med denne her sang:

Og det siger så noget om min alder, så overskriften passer jo godt nok ;-)

LIVETS LANDEVEJ

Nogle gange har man brug for en vejviser

Nogle gange har man brug for at se på andres vej i livet

Nogle gange har man brug for at få lidt mere farve ind i livet

Nogle gange er det rart at have en ven

Nogle gange er det rart at kunne se de store perspektiver

Og nogle gange skal man bare erkende, at livet er her og nu, lige midt i hverdagen, og så huske på at skønne på de små glæder i hverdagen, så som en god kop te af søndagskoppen, selv om det egentlig er mandag. God mandag til dig.

I GUDS FRI NATUR

Det regnede og blæste, og ind i mellem skinnede solen. Men nede ved strandkanten stod en stor flok glade mennesker, præsten kortede sin tale ned til det mest nødvendige, for tunge skyer truede med at slippe læssevis af vand løs. De tre unge kvinder fortalte hver især om, hvorfor de havde valgt at tage det skridt at lade sig døbe. Min skønne unge veninde strålede, hun var sammen med gode venner og familie på denne ganske særlige dag, og jeg var glad for at være en del af det. Dåben foregik som på Jesu tid, præsten stod ude i vandet og tog mod de unge mennesker som en efter en svarede på dåbsspørgsmålene, og herefter lænede de sig i præstens hånd bagover og kom helt under vand. Bagefter trak vi ind i læ ved strandbygningen, hvor vi nød kager bagt af de tre sammen med varm kaffe.

Sønnen og jeg drog herefter hjem til ham, hvor hans bofælle var i gang med at bage brød til hotdogs. Vi lavede te, og jeg nød at sidde og snakke med de to unge mænd. En god hotdog og jeg var klar til at vende næsen hjemad mod Nordjylland. Skoene er stadig våde, så mine medrejsende må finde sig i synet af bare fødder, der er farvet sorte af skolæderet. Og så har jeg måttet konstatere, at computerskrivning kombineret med togbevægelser ikke harmonerer med mit ligevægtscenter, jeg bliver køresyg. Det var ikke lige med i min plan. Jeg må bare tage skrivningen i etaper.

DET RULLENDE KONTOR

Løsningen lå lige for, men der skulle en løbetur og et brusebad til, for at jeg kunne se det.

Vi er inviteret til ekssvigerdatterens dåb i dag, i København. Og det ville vi rigtig gerne, der var jo bare lige den opgave, som puster mig mere og mere i nakken. Der var også et kartoffelbyggeri, som langt om længe kan gå i gang på mandag, og hvor landmanden skal være klar fra tidlig morgenstund. Jeg ville af sted, og landmanden havde lovet at køre, vi har før taget en smuttur til hovedstaden, men de otte timer i bil kunne godt bruges på opgave og forberedelse af byggeri.

Så kom ideen til mig. Der er sendt afbud fra landmanden, der er bestilt togbillet til sygeplejersken –på 1. klasse. 9 timers opgaveskrivning er sikret ( måske knap så meget, jeg er først hjemme efter midnat), jeg får lov til at dele denne ganske særlige festdag sammen med min ekssvigerdatter, hendes familie, min søn og alle hendes venner. Jeg glæder mig, billetten er printet ud, gaverne pakket ind, kortet skrives i toget som pause fra opgaven, computer og bøger er pakket. Det er en ren win-win situation.

Rigtig god søndag til dig, jeg vil nyde dagen sammen med skønne unge mennesker.

MED SKYKLAPPER PÅ?

Ja som jeg skrev, så elsker jeg blogland, fordi jeg møder meninger, jeg ikke ellers ville have kendt til. Ikke fordi de ikke findes omkring mig, men fordi jeg ganske enkelt ikke har øjne og ører åbne for dem, og så kan jeg gå gennem verdenen fuldstændig uvidende om det fænomen. I går surfede jeg rundt og endte på Julias side, her var hendes klumme om valg af vuggestuer/børnehaver fra Femina til debat. Først tænkte jeg, åh nej endnu en gang mødre med korrekt adfærd, forstået på den måde, at det er nemt at kritisere dem, der gerne vil være så bevidst om deres børns opvækst, så dem der kritiserer også kommer til at fremstå som vældig korrekte, bare på en anden måde. Men så læste jeg kommentarerne og jeg skal da lige love for, at jeg blev provokeret, For heldigvis var der nogle af dem, der blev kritiseret, der tog til genmæle, og det der provokerede mig, var kommentaren om, at man jo heller ikke lod sine børn komme i hjem, hvor der blev røget eller man tog på Mac Donald! Jeg er stået af, nu melder jeg mig under fanerne, jeg har aldrig overvejet, om mine børn måtte lege med kammerater fra hjem, hvor mine børn kom hjem med tøj, der lugtede af røg, eller hvor de fortalte glad om alle de lækre (læs usunde) mellemmåltider de fik. Der har været børn, hvis værdier, som de jo har hjemmefra, absolut ikke stemte med de værdier, vi gerne ville give vores børn, men så måtte vi jo tage snakken om værdierne, ikke om det barn, vores børn legede med. Mit mantra dengang var, jeg kan kritisere/diskutere det man gør, men ikke personen. Underforstået, hvis jeg kritiserer mit barns valg af legekammerat, sætter jeg også spørgsmålstegn ved mit barns dømmekraft, og det vil jeg ikke. Men jeg vil have lov til at diskutere holdninger og værdier, og den snak kan være en balancegang, især da børnene var små. Jeg ville også have lov til klart at melde ud, at den adfærd ville jeg ikke se, eksempelvis når mine børn eller deres kammerater hjemme hos os brugte nedladende ord om et andet barns størrelse eller tøjvalg. Men jeg bliver da vældig nedtrykt på danske børns vegne, hvis virkeligheden er, at deres forældre vælger vuggestuer/børnehaver, fordi deres børn skal have de rette netværk fra begyndelsen af og der er nogen, de ikke må lege med. Tænk på alle de forstyrrelser af deres indre husorden, som de går glip af.
Forstyrrelser skaber refleksion, så tak til Julia og alle hendes kommentatorer. Må din lørdag blive en dag, hvor du får mulighed for at blive forstyrret i din tankegang.

AT SE UD OVER ENS NÆSETIP

Blogland er en enestående mulighed for at få inspiration fra andre end blot dem, man normalt omgås med. Jeg har læst med hos mennesker, som jeg aldrig ville have lært at kende, hvis ikke det var pga. blogland. Jeg har læst om synspunkter og emner, som jeg aldrig ville have stødt på ellers, og jeg føler mig beriget og ind i mellem provokeret. I dag har jeg været på en musikalsk vandring, fordi Maren skrev om en Depeche Mode koncert. Jeg har nok hørt navnet og vel også musikken, men i øvrigt ikke bidt mærke i musikken (undskyld fans), men i dag havnede jeg via You tube og forskellige Depeche Mode klip hos en harpespillende mand, og han har fået lov til at akkompagnere mine skriverier. Skøn skøn musik.

Og heroppe i det nordjyske har det holdt tørvejr siden i morges. Blæsten blæser, men solen skinner, og en rask travetur efter næsetippen gav luft til hjernen.

Håber solen har skinnet på datter, kollega, deres veninder og Stine i Århus. Og at den også har skinnet på sønnen, som nu kan holde en velfortjent sommerferie efter eksamensræset. Han er sej, han har knækket koden, så eksamensangst ikke ødelægger forberedelser og eksamen.

Og nu må hans mor tage sig sammen, hvis målet for dagen skal nås. God aften til dig.

SOMMER

Trods gråvejr er det sommer, jeg vælger nemlig hver gang de kortere bukser frem for de lange bukser. Jeg vælger den kortærmede trøje fremfor den langærmede. Jeg vælger sandalerne fremfor den lukkede sko. Jeg vælger at åbne døren til terrassen i få minutter frem for at tænde op i brændeovnen.

Jeg vælger også kontaktlinserne fremfor brillerne, men det har ikke en dyt at gøre med sommer, men at mine briller har mistet kontakten til den ene brillestang i løbet af natten, og at jeg jo skal prøve de linser af, selv om jeg ikke kan fokusere ordentlig ved computeren. Har du prøvet kontaktlinser med flere styrker i? Problemet er, at det lange syn og det nære syn følges ad, dvs. når jeg har brug for mere styrke i læsefeltet, får jeg også mere styrke i "fjernsynet". Om det er det, der gør, at jeg konstant føler mig lidt ved siden af mig selv, kan jeg ikke afgøre. Nu skal datteren sættes på et tog i dag, og jeg skal finde en butik med billige læsebriller og solbriller, for det skal afprøves, om det kan afhjælpe problemet. Når jeg overhovedet overvejer kontaktlinser efter at have været brilledame, siden jeg var 18 år, skyldes det to ting. Dels generer brillerne mig lidt, når jeg har styrthjelm på, dels generer kombinationen af høreapparat og brillestang mig ind imellem, trods det at de begge er meget lette. Men allerede efter en time med linserne i, har jeg hovedpine, jeg føler, at mine øjne konstant er på overarbejde, så måske må jeg bare erkende, at jeg ikke er egnet til linser. Men sommeren er jeg egnet til, og jeg bliver i sommerhuset om dagen fra nu af, for jeg kan bedre holde fokus på opgaven (når jeg får briller på igen) her.

God sommerdag til dig, om end den er lidt kølig og grå.